Vi har glædet os til at invitere dig med til Move Your Mind day!d Tre intense timer om ledelse, hvor du indhylles i kunst om ekstremsport og får bevæget din hjerne, når vi sammen bliver klogere på, hvordan organisationer udvikler mennesker.
På Move Your Mind day hylder vi i år netop de organisationer, der udvikler mennesker. Vi hylder det helt afgørende arbejde at få alle til at vokse. Til at kunne mere og ville mere sammen. For resultater vokser, når mennesker vokser. Det er sjældent, det er ledernes og organisationens evne til at få alle til at udvikle sig, der får æren for ny værdi.
I stedet er det ofte innovative produkter som Ipad’en, der får æren. Eller innovative processer som digitalisering, lean eller scrum. Eller helt nye organisationsformer som Teal eller Agile, der ”skaber” et nyt niveau af resultater.
Men vi tror på, at der bag alle fremskridtene ligger organisationer, der udvikler mennesker. Ikke fordi nye produkter, processer og organisationsformer ikke er fantastiske, det er de! Men de var aldrig blevet til noget uden mennesker, der blev dygtigere til noget, fandt på noget nyt, satte det sammen, forbedrede deres samspil, forstyrrede hinandens tænkning, implementerede nye ideer oven i sikre vaner, tog vigtige kampe og mere ansvar.
Du er særligt inviteret til at være én ud af 100 spændende ledere, vi holder af at bevæge vores forståelse af ledelse sammen med. Der er begrænset med pladser, så det gælder om at komme først til mølle. Du kan sikre din billet ved at melde dig til her.
1. Mennesker i udvikling er den afgørende værdiskaber
Den ultimative værdiskaber i enhver organisation er evnen til at skabe konstant voksende ekspertise, ansvarlighed og kreativitet på alle niveauer. Agile strategier, strukturer og veldrejede processer er væsentlige, men ikke tilstrækkelige drivere for holdbare konkurrencefordele. Det er evnen til at udvikle og sætte de fulde menneskelige potentialer i spil, der kan forløse de afgørende 20%, alle organisationer drømmer om.
2. Organisationer har brug for aktørskab
Organisationer med komplekse opgaver har brug for, at alle er aktører. Uklare roller, for rigide regler, uhjælpsomme processer og strukturer spærrer al den menneskelige kunnen inde. Når alle er aktører, er folk i organisationen så forbundne, indsigtsfulde, aktive, erfarne, selvstændige, handlekraftige individer som overhovedet muligt. Ligesom vi skal forstå ledelse på nye måder, skal vi også forstå følgeskab på nye måder.
3. Hvordan får vi opgaverne til at styre, i stedet for strukturer, fagskel og egne interesser?
”Tjener det, vi har gang i nu, egentlig opgaven?”. Det er et rigtig godt spørgsmål at stille sig selv og hinanden, og vi gør det for sjældent. Selv de mest dedikerede ledere, specialister og medarbejder falder i egeninteressens dybe brønd, og kan have svært ved at hæve sig så meget op, at de kan se det større billede. Det sker ikke af ond vilje – men fordi opgaven ikke står forrest.
4. Ledelse er en fælles opgave
Hvem skaber ledelse hos jer? Forhåbentlig mange! Ledelse er noget vi producerer, og der er ledelsesopgaver til alle. Ledelse er ikke det samme som ledere. Langt fra. Som ledere har vi ”blot” et særligt ansvar for, at kursen er tilstrækkelig tydelig, strukturer og processer er koordineret, så vi kan lykkes med vores opgaver, og at vi er committet til hinanden og til kursen. Ledelse kræver at alle bidrager fra deres position, så det kan lade sig gøre at give alle det ansvar, de kan mestre og vokse af.
5. Mød mennesker som mennesker
For at kunne udvikle mennesker for alvor må vi møde mennesker som mennesker. Vi er smukke og rodede, enfoldige, geniale, skabende og destruktive. Vi er rationelle og emotionelle skabninger. Der er masser af bud på, hvordan du som leder kan udvikle dygtige fagligheder. Men hvordan kan du arbejde med at udvikle mennesker, der har mod og handlekraft?
6. Strategi er mobilisering, langt fra kun en plan
Organisering og Strategi er begge processer man let kommer til at gribe an på måder der ikke udvikler mennesker eller gør organisationen mere smidig. Tvært i mod. Vi kan godt styre og planlægge noget, men så snart vi gør det, tager vi også fejl, fordi virkeligheden altid er mere kompleks end vores planer. Vi har brug for at forsimple kompleksiteten for at kunne handle. Vi har brug for processer til at korrigere den handling, der viste sig kun at løse noget. På den måde skygger planen ikke for udsynet.
PROGRAM
06
September
Mandag
13.00 – 13.15
Velkommen til en hyldest af organisationer der udvikler mennesker
13.15 – 14.10
Vidensboost af 3 x UKON talks
14.10 – 14.45
LAD KUNSTEN MOVE YOUR MIND
14.45- 15.15
DIALOGER OM LEDELSE MED INSPIRERENDE MENNESKER
15.15 – 16.00
Vidensboost af 3 x UKON talks
16.00 – 16.15
TJEK UD OG TAK FOR I DAG
16.15 -16.45
MULIGHED FOR AT GÅ PÅ OPDAGELSE I UDSTILLINGEN OG FORTSÆTTE DE GODE SAMTALER
På grund af overvældende interesse og mange tilmeldinger, har vi nu lukket for tilmeldingerne til dagen. Det er dog stadig muligt at blive skrevet på venteliste.
(Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, tjek venligst din spam-mappe)